23. jun. 2009

Dårlige handler :(

Jeg havde for meget mellem ørerne, så jeg handlede med hovedet under armen. Jeg gik lang i Vestas, men man kan ikke sætte SL hos Nordnet så jeg håbede for meget og kom først ud i 358, fra 366,5. Yderligere gik jeg lang i NDX fra 1454 og 1434 uden at bruge SL, igen ren galimatias. Den lå godt nok fint og hoppede omkring de 1454 da USA åbnede, men så tog korrektionen også fart og der skulle jeg bare have lukket den. Så lukkede jeg to af de otte SPX shorts fra ca. 920 i 904.
Dernæst blev 4 OMXS30 lukket i gns. 758, fra gns. 795. Så dagen har da givet lidt plus, men den kunne have givet meget mere, hvis jeg havde erkendt at det skulle ned. I stedet forsøger jeg at hedge mod et bounce og det er åndssvagt når trenden er ned. Det har den været siden 11. juni. Så det kunne godt se ud til at taktikken er at shorte rallies.
Min største fejl i dag var at jeg ikke holdt den strategi jeg havde, mht. at bruge SL på Vestas og NDX. Jeg burde have reageret på at DAX gik under sit støtteniveau og i stedet går jeg lang i Vestas. Samtidig falder både NDX og SPX under deres trendkanaler i løbet af morgenen, hvilket heller ikke indikerer stigning. Så det jeg skal lære er at overholde de trendkanaler og så altid have en strategi. I dag havde jeg bare ikke tiden til at undersøge handlerne godt nok og så bliver det ren hovedløs gerning. Man kan heller ikke lade være med at ærge sig over de fire SPX og to NDX der blive lukket ud i fredags i henholdsvis 923 og 1471, det er ca. 200 USD, hvis jeg havde siddet med dem helt til slut.
Ud fra nedenstående graf ser det ud til at at SPX godt kunne løbe ind i noget modstand før de tidligere toppe og bunde i 880. Det ser ud til at SPX løber mod bunden af trendkanalen omkring de 889, så her kan man så vælge at lukke sine shorts, eller vente og se om de sidste ti point kommer i denne omgang.


NDX er ligeledes ikke langt fra bunden af sin trendkanal. Så upsiden ser større ud hvis man se på grafen, men det hele har været meget bearish, så man bør nok holde sig fra at gå lang i så skrøbeligt et marked. Hvis man gør det skal man huske SL. Det bør være kodeordet når man handler mod trenden.
Rangen i morgen ser ud til at blive 1420-1460 for NDX og for 887-915 for SPX, men det er måske ikke helt sandsynligt at den blive lige så volatil som i dag.
På 1-times NDX grafen er slow stochasic krydset under 20 og på vej op og RSI er også på vej igennem 30 nedefra. Det kunne måske godt indikere at indexet er oversolgt. SPX ser mere svag ud mht. slow stochastics og RSI.