18. jun. 2009


NAS range 18/6

Nas100 har i nogle dage været svagere end Dow og SPX men er i dag steget mere end de to andre index som endte nede i dag. Nas ramte toppen fra starten af maj (1438-39) og bouncede hårdt herfra, den burde jeg have set og sat mit stop lige det lavere.

Eftersom Nas har været ledende index igennem de seneste tre måneder, kan det måske være en indikation på at vi skal lidt højere. Både GOOG og AAPL er faldet stort set uafbrudt siden 5. juni, hvilket er nogle dage før SPX toppede (11. juni). Begge aktier kom tilbage fra lavere niveauer i dag og det kan være at dem der gerne vil gevinstsikre er rystet af og at nye købere kommer til.
Spørgsmålet er bare bvor stor indflydelse tilbagebetalingen af TARP-pengene har for udviklingen på aktiemarkedet. Bankaktierne er faldet en smule tilbage, så det kan måske forklare at det er bankerne der har brugt pengene til at købe bankaktier og aktier generelt for.

Som man kan se på grafen er NAS brudt ud af den faldende trendkanal (godt nok en dårlig trendkanal), hvorfor jeg tror på upside scenariet i morgen. Jeg ser 1468-70 som et plausibelt scenarie baseret på fib og toppene de to seneste dage. 1478 eller op midt i 80'erne er også en mulighed.
Får vi et lille blodbad at se, ser vi nok 1380 til 1400 på NAS, grundet fib og linje fra tidligere toppe.
Scenariet vil så være at shorte 1468 med et stop i 1472, hvis NAS viser svaghed i forhold til andre index. Målet vil i første omgang være 1439, men ultimativt vil det være ovennævnte 1380-1400 der vil være målet.